Shelta Δ
Shelta ApS er et dansk app-udviklingsselskab med fokus på digitale løsninger til børnefamilier. Vi bygger apps der gør hverdagen lidt lettere, lidt sjovere og lidt bedre for forældre og børn.
Bag Shelta står jeg, Tobias Schelle. Siden 2012 har min hverdag handlet om 24Slides, som er min hovedvirksomhed. Men jeg har altid været typen, der har mange idéer, og selvfølgelig altid mange flere end jeg har kunnet nå at gøre noget ved.
Det har Shelta ændret på. Navnet er en blanding af mit efternavn, Schelle, og det græske tegn Delta (Δ), som betyder forandring. Og det er præcis det, der driver mig.
Det er blevet alt for sjovt at bygge
Historien bag startede i 2012, da jeg grundlagde 24Slides. Jeg var CEO i mange år og byggede virksomheden op til det, den er i dag. I 2025 trådte jeg tilbage fra CEO-rollen og gik all-in på innovation. Nu driver jeg innovationsafdelingen hos 24Slides, hvor vi arbejder intenst med automation og AI og udforsker de teknologiske muligheder, der ligger foran os.
Det arbejde har tændt en helt ny gnist i mig. Jo mere jeg arbejdede med AI og automation i 24Slides, jo mere kunne jeg se potentialet i at bygge apps, der løser problemer, jeg selv støder på. Jeg er gået all-in på at lære at kode og forstå, hvordan man går fra idé til færdig løsning på rekordtid. Det, der virkelig fascinerer mig, er hvor hurtigt man kan rykke i dag – fra tanke til fungerende app på kort tid.
Jeg bruger AI som værktøj i hele processen. Både som min "makker" når jeg skriver kode og lærer nyt, men også som selve motoren i de løsninger, jeg bygger. Med de teknologiske muligheder, vi har i dag, er jeg simpelthen for begejstret til at lade gode idéer ligge i skuffen. Jeg vil bygge noget, der gør en reel forskel. Ligesom 24Slides.
Vores produkter
Shelta handler om at løse de problemer, jeg selv møder i hverdagen, især dem der rammer børnefamilier.
TJANS
En familie-app der gør daglige pligter sjovere gennem point og gamificering. Børn tjener point for at hjælpe til derhjemme, og forældre bestemmer belønningen. En simpel løsning på et klassisk hverdagsproblem.
Storybot
En AI-drevet platform der lader børn skabe deres egne historier. Teknologien tænder en læselyst, man ikke troede var mulig, og giver børn en kreativ oplevelse de kan kalde deres egen.
Venlig hilsen,
Tobias Schelle